Langå Borger- og Håndværkerforening
Langå Egeskov.
Langå Egeskov – den ulovlige guldalderskov. Medlemmer og danske kommuner fejrede Danmarks Naturfredningsforenings 75-år i 1986 med en jubilæumsgave. Det satte Danmarks Naturfond i stand til at købe en meget fin 2-300 årig græsningsegeskov af Løjstrup Gods – lige ved Gudenåens brev.
Her genfindes det helt særlige skovbillede af kroget, kreaturbidt egeskov, som vi genkender fra guldaldermalerne. Fondens opgave bliver her at forynge egeskoven. Forfaldet er tiltaget. Heller ikke gamle ege holder evigt. En rødgranplantage på arealet er allerede på vej til at blive omdannet til egeskov.
Kreaturerne kom stadig på græs i skoven, selv om det i 1802 blev forbudt med skovforordningen. I Langå Egeskov blev agern ikke til nye træer, men de eksisterende ege blev ældre og ældre.
Naturfonden har fået dispensation. Så den ”ulovlige” græsning fortsætter. Og Langå-egen har fået sit eget certifikat til brug som landskabseg. Den kriminelle er kommet il ære og værdighed.
Stå af toget i Langå. Skoven ligger mellem sporene og Gudenåen. Tag et par timer til skovturen og frokost i det grønne. Der er opstillet bord og bænke, informationstavle og foldere. Vandrestier, men du må gå overalt. Idyllen råder. I Langå Egeskov deles børnehaver og kreaturer om naturen til glæde for ejerne: Danmarks Naturfond og forenings medlemmer.

Skovlystpavillonen.
Skovlystpavillonen nedbrændte i 1969. i den senere lokalplan for området står optegnet, at det var tilladt at opføre en ny pavillon på fundamentet af den gamle bygning. Den gamle sokkel kan man stadigvæk finde til venstre for vejen.
I de senere år har B&H´s bestyrelse arbejdet for, at der blev udarbejdet en ny lokalplan for området, så der om muligt kunne opføres en ny pavillon. Langå Sportsfiskerforening har tilkendegivet, at de i givet fald vil være interesseret i at få lokaler i forbindelse med et nyt byggeri.
Arkitekt Søren Nørgaard har ydet B&H stor hjælp ved at udarbejde tegninger og skitser for planen.
Det forventes at Randers Kommune i løbet af 2007 færdigbehandler en ny lokalplan for Skovlystområdet.
|