Langå Borger- og Håndværkerforening

 

 

 

Skulpturgruppen.

Erik Heides ”BORGERNE”

I forbindelse med Langå Borger- og Håndværkerforenings 100 års jubilæum januar 2006 blev fremsat det forslag,  at jubilæet skulle markeres med at forære et kunstværk til Langå. Der blev nedsat et udvalg: Børge Bisgaard (formand), Hanne Nielsen, Susanne Villemoes og Poul Arnbjerg. Meget hurtigt fandt udvalget frem til, at Erik Heide skulle udføre opgaven, og så begyndte arbejdet med at skaffe de nødvendige penge. Udvalget forventede pæne donationer fra de store landsdækkende fonde m.m., men der blev ikke bevilget en eneste krone. Alligevel lykkedes det at skaffe penge, idet lokale firmaer og rigtig mange enkeltpersoner bakkede ideen op, så lørdag den 6. maj 2006 kunne kunstværket afsløres og overrækkes til Langå.

Her bagefter kan vi glæde os over, at det er folk og firmaer fra Langå og omegn, der står bag kunstværket.

 

 

 

Erik Heides Bænk

Da skulpturerne blev opstillet, forærede Erik Heide 7 granitblokke, der skulle bruges til en lille lund med bænke. Et udgået egetræ i Skovlyst blev savet op og behandlet. Langå Kommune plantede en bøgehæk og medlemmerne fra Langå B&H stod for opstillingen af bænkeanlægget.

 I folkemunde omtales bænkene som Erik Heides Bænk.

 

 

 

 

KACom © 2012 • Privacy Policy • Terms of Use

www.bh-langaa.dk